WordPress site

Fradragsregler: Disse glemmer du med sikkerhed

0

Mange af de virksomheder, der startes i Danmark, er enkeltmandsvirksomheder. Grundene til dette er mange, men den hyppigste grund er nok, at det er enormt enkelt at registrere sig samt det faktum, at der ikke medfølger nogle større risici. Andre fordele, der er nævneværdige, er eksempelvis, at der ingen lovkrav er til ledelse eller offentliggørelse af regnskab, samt at du i tilfælde af underskud i virksomheden kan trække dette fra din eller din ægtefælles lønindkomst. Dog foreligger der naturligvis også ulemper ved at vælge netop denne løsning, blandt andet hæfter du personligt for virksomhedens underskud, du kan ikke få nye ejere ind i virksomheden, og er dit overskud for stort, ender du med at betale topskat. Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed er der ydermere et hav af regler og procedurer, du skal have tjek på. Herunder findes fradragsreglerne. Og mens du muligvis mener, at du kender dem alle, så tro om igen – du bliver nemlig snart klogere. Vidste du eksempelvis, at du ikke kan få momsfradrag for kaffe?

Fradrag – hvornår?

Som hovedregel gælder det, at du kan få fradrag for de udgifter, du har, for at sikre indkomsten til din enkeltmandsvirksomhed. Udgifterne skal trækkes fra i virksomhedens årsregnskab, og de skal derudover kunne dokumenteres. Du kan eksempelvis få fradrag for:

  1. Varekøb – altså varer, du sælger
  2. Inventar og maskiner
  3. Forsikringer
  4. Udgifter til advokat eller revisor
  5. Telefon- og internetudgifter
  6. Husleje til eksempelvis kontorlokaler herunder også reparation af disse
  7. Varme og el.

Ting, du ikke kan få fradrag for, er ting, som du bruger privat. Hvis du køber en ting, som du skal bruge både privat og i erhvervsmæssig kontekst, kan du dog trække erhvervsdelen fra.

Fradrag på arbejdstøj

Mange ved ikke, at det faktisk er muligt at få fradrag på arbejdstøj. Dette gælder dog ikke for lønmodtageren, men derimod for arbejdsgiveren. Arbejdstøj er for mange arbejdspladser en nødvendighed, for at arbejdet kan udføres effektivt og sikkert, og det er derfor en udgift, mange virksomheder har. Du kan eksempelvis finde arbejdstøj med tryk her.

Vigtigt at huske

En ting, der er vigtig at huske, er, at hvis du køber en vare gennem din virksomhed og dermed trækker den fra, så er det også din virksomhed, der ejer genstanden. Det vil altså sige, at din virksomhed ejer computeren, bilen eller arbejdstøjet, hvis det er købt til firmaets formål. Hvis eksempelvis computeren så bliver stjålet, så dækker din private indboforsikring altså heller ikke – så der er fordele og ulemper ved det hele. Herudover skal du også være klar over, at hvis du lukker din virksomhed, så kan du ikke blot overtage alle tingene – du skal købe dem tilbage igen. Der skal tilmed føres et lukkeregnskab til sidst, som skal sendes til Skat, og det nytter derfor ikke noget at forsøge at snyde. Hvis du selv vælger at købe varen, skal du ydermere kunne dokumentere, at du har købt den til markedspris. Du kan altså ikke give dig selv en fordelagtig pris, desværre.

Smid en kommentar

Din email adresse bliver ikke offentliggjort.