WordPress site

Sådan får du mere effektive og glade medarbejdere

0

Medarbejdere er dem, der sørger for, at en virksomhed kan køre rundt, og derfor er det utroligt vigtigt, at disse er effektive og glade. Medarbejdere, der ikke er i besiddelse af arbejdsglæde og ikke føler sig godt tilpas, vil i meget få tilfælde være effektive og gode til deres arbejde. Har de i stedet høj arbejdsglæde, vil de som regel både være produktive og dygtige til det, de laver. Dine medarbejderes velbefindende er derfor altafgørende for, om virksomheden fungerer og har succes eller ej. Her i artiklen giver vi dig gode råd til, hvordan du som chef kan sørge for, at dine medarbejdere bliver mere effektive og glade på arbejdet.

Værdsæt dem

Som chef for en virksomhed er det vigtigt, at du viser dine ansatte, at du værdsætter dem. Derfor skal du sørge for at behandle dem som mennesker, respektere, at de alle er forskellige og gøre dit bedste for at vise, at du forstår dem og har interesse for dem. Husk desuden at anerkende dem, når de har gjort det godt og vær specifik, når du roser. Der er ikke noget bedre end at få ros af selve chefen, og det vil til hver en tid opmuntre den pågældende person til at blive ved med at yde sit bedste.

Tilbyd også gerne dine ansatte feedback. Det er en god idé at skabe et system, hvor du kan give dine medarbejdere feedback jævnligt i løbet af året i stedet for blot den obligatoriske, årlige MUS. Her har du muligheden for at rose og give konstruktiv kritik, så dine ansatte ved, om de er på rette vej eller ej.

Inkluder dem

Foruden at værdsætte dem skal du også huske at inkludere dem. Når dine medarbejdere føler, at de gør en konkret forskel i virksomheden, vil de også være mere tilbøjelige til at arbejde effektivt. Giv dem ansvar hver især og vis dem, at netop deres opgave er af signifikant betydning og sørger for, at virksomheden oplever udvikling og succes.

Du kan også inkludere dem ved at fejre virksomhedens succeser, både store og små. Afhold firmafester, bowlingaftener, middage mv., der får dem til at føle, at de er en del af det store hele. Dog er det ikke udelukkende sjov og ballade, der skal til. Du som chef skal sørge for at lytte til dine ansatte og deres idéer samt kommunikere åbent med dem.

Vær den bedste chef

Den bedste måde, hvorpå du kan motivere dine ansatte, er ved at vise dig som et godt eksempel. Vis, at du er passioneret omkring virksomheden, og så vil det uden tvivl smitte af på dine ansatte. Sørg også for at hjælpe dine medarbejdere, når der er brug for hjælp. Flere undersøgelser viser, at ledere, der lægger deres tid i de ansatte, vil få mere samarbejdsvillige og produktive medarbejdere.

Et positivt lederskab er koblet sammen med mindre sygefravær og stress, øget trivsel, bedre problemløsning, innovation, kvalitet, kundetilfredshed mv. Derfor er det vigtigt, at du går forrest, når du ønsker en glad og effektiv arbejdsplads.

Smid en kommentar

Din email adresse bliver ikke offentliggjort.